Forbered Dig

Klinik for Dynamisk Medicin

Sådan forbereder du dig til en QHHT-Session

Inden du ankommer

Forbered dig på at møde op i en komfortabel og løstsiddende påklædning. Medbring varme sokker – og et åbent sind.
Lav en liste over max. 5 til 6 livsspørgsmål, som du ønsker at bringe op til diskussion under sessionen. Skriv dem ned på et stykke papir; brug blokbogstaver eller print listen ud og husk at tage den med (dog ikke på et elektronisk medie).
Det er godt at meditere forud for sessionen, men det er ikke en absolut nødvendighed.

Under Sessionen

De første 2 timer eller så fortæller du om de oplevelser, som du har haft igennem livet, problemer du ønsker at få løst op for, hvad du kunne tænke dig at vide mere om, og hvilket livsindhold du kunne ønske dig at manifestere fremover.

Induktionen bringer dig sikkert og roligt ind i en dyb og afslappet tilstand.
Du kan fortsat være mere eller mindre opmærksom på, hvad der passerer under sessionen, og det er absolut helt okay. Vi vil tillade, at dit Ego er til stede, hvis det gerne vil være tilskuer – men kun som en observatør – i baggrunden.

Den indre rejse begynder med dine Oplevelser af Tidligere Liv, som siden følges op af kontakt med din Højere Bevidsthed. Du bliver guidet af mine spørgsmål, og du modtager selv svar fra din Højere Bevidsthed.

Du bliver vidne til dine egne oplevelser, og med dine egne ord finder du frem til svarene på de spørgsmål, som du har ønsket at få afklaret. Din Højere Bevidsthed leverer sine svar gennem dig, og den vil også kunne udføre en scanning at din krop, hvorunder du kan opleve en healing. Dette kan ske, hvis det iøvrigt er passende og i overensstemmelse med det læringsspor, du følger i dit nuværende liv.
Dine oplevelser under sessionen bliver optaget på en diktafon.

Du vil befinde dig i sikkerhed, og du vil føle dig tryg under dine oplevelser, som finder sted i fuld fortrolighed. Du vil føle dig godt tilpas og ganske behageligt til mode efter din QHHT-session.

Når du er blevet klar og er vendt tilbage til din vanlige Dagbevidste Tilstand, taler vi sammen om de mest vigtige aspekter af din rejse gennem bevidstheden, hvad du har lært og om din oplevelse af healingen.

Efter Sessionen

Når sessionen overstået, og du er vendt hjem, modtager du en e-mail med et link til Drop-Box, hvorfra du kan downloade en mp3-fil, som indeholder optagelsen. Alternativt er du velkommen til at medbringe et USB-stik eller en tom CD mhp. overførsel af optagelsen.

Lyt venligst til denne nogle gange indenfor de følgende 3 dage – for at fordøje, forstå, assimilere og integrere din healende oplevelse fuldt ud. Dette er meget vigtig. Det er nødvendigt, og hensigten er at understøtte din healende proces således, at du opnår det fulde udbytte af hele din healende session.